Hvert eneste år invaderer influenza landet, hvilket koster flere tusinde danskere livet. Og størstedelen af dem som dør af influenza, er ældre mennesker.
Derfor er det en rigtig god idé at du lader dig vaccinere. For seniorer over 65 år er det nemlig gratis at blive vaccineret med influenzavaccinen. Bliv klogere i artiklen herunder.
Hvad er influenza?
Influenza er særligt udbredt i vinterhalvåret, og er en sygdom, som giver ømme led og muskler, feber og hovedpine. Sygdommen varer oftest tre til fem dage, og er en virus, som derfor ikke kan helbredes med penicillin.
Måske lyder influenza ikke specielt farlig efter at have læst overstående, men faktisk er det vigtigt at være opmærksom på, at virussen hos ældre og personer med svækket immunforsvar kan ramme langt hårdere, end den gør hos almindelige mennesker. Influenza kan nemlig være farlig for ældre mennesker, da den kan sætte gang i en lang og ond cirkel af andre sygdomme, som i værste fald kan resultere i døden. Og netop derfor er det anbefalelsesværdigt at få vaccinen.
Den bedste forebyggelse mod influenza
Faktisk findes der ikke særlig mange muligheder for at mindske chancerne for at blive ramt af influenza, og netop derfor er influenzavaccinen den bedste forebyggelse, hvis du befinder dig i en risikogruppe.
Vaccinen giver nemlig ikke blot mindre risiko for at blive smittet. Den reducerer også chancen for, at du udvikler alvorligere sygdomme, bliver indlagt eller dør, hvis du alligevel skulle ske at blive ramt af influenza.
Sørg for at få vaccinen i god tid
For at få størst muligt udbytte ud af vaccinen er det anbefalelsesværdigt, at du bliver vaccineret inden influenzasæsonen starter, hvilket typisk er fra november. Der går nemlig 2-3 uger, før vaccinen begynder at beskytte mod smitte.
Efter at du er blevet vaccineret, holder vaccinen i omkring et halvt år.
Vær derfor opmærksom på at blive vaccineret hvert år, da du ikke er beskyttet mod influenza, selv om du har været vaccineret- eller haft sygdommen før, da de forskellige typer af influenza konstant ændrer sig.
Vær også opmærksom på at der kan følge bivirkninger med vaccinen i form af ømhed, feber eller utilpashed. Dog kan du ikke få influenza af at blive vaccineret.
Gratis vaccination
Er du over 65 år, er influenzavaccinen som sagt gratis. Tilbuddet om den gratis vaccination gælder nemlig fra 1. november til 15. januar, hvis du er over 65 år, hvis du er førtidspensionist, har en immundefekt eller er svært overvægtig.
Vaccinationen kan foregå på apoteket, hos din egen læge eller ved specielle arrangementer landet over.
Er du over 65 år og gangbesværet, kan du dog også blive vaccineret i dit eget hjem.
Er du ikke over 65 år, er det også muligt at købe vaccinen, som koster 200 kroner.