I dag går mange seniorer med daglige smerter i ryg, knæ, hofter og nakke uden at vide, hvad det skyldes. Måske er du en af dem? Ofte viser disse smerter sig at være den frygtede sygdom slidgigt, som rammer mange ældre i dag.
Slidgigt kan nærmest kaldes en folkesygdom, da over 700.000 danskere er ramt. Men hvad er slidgigt egentlig? Og hvad kan du selv gøre, hvis du er blevet ramt af sygdommen? Bliv klogere i artiklen herunder.
Hvad er slidgigt?
Slidgigt er en sygdom i leddene, der rammer stort set alle mennesker på et tidspunkt i deres liv – og især når man begynder at komme op i alderen. 80 procent af alle mennesker rammes nemlig af slidgigt, efter at de er fyldt 50 år.
Sygdommen starter ved, at brusken i et led begynder at blive ujævn og tynd, og til sidst forsvinder den helt. På samme tid bliver ledkapslen også fortykket, mens der dannes mere ledvæske, hvilket vil bidrage til, at leddet vil hæve op og blive tykkere.
Slidgigt kan potentielt ramme alle kroppens led, men dog er det ofte steder som fødderne, hænderne, hoften eller knæene, der rammes, da disse ofte er blevet mest belastet gennem livet.
Sådan stilles diagnosen
Mange mennesker, der er ramt af slidgigt, har faktisk ingen symptomer, og vil kun opleve lette smerter. Dog findes der også mange, som er meget plaget af sygdommens symptomer, der ofte vil opleves som ubehagelige smerter, når kroppen er kold og skal i gang. Det kan eksempelvis være, hvis du skal ud af sengen om morgenen, når du rejser dig fra sofaen osv. Når først kroppen er kommet i gang, og leddene er blevet varmet op, vil smerterne oftest fortage sig.
Er du i tvivl om, du er ramt af slidgigt, vil en røntgenundersøgelse kunne afsløre det. Derudover kan du også søge hjælp hos din læge, som vil kunne undersøge dig og finde ud af, om du er ramt af sygdommen. Ofte er der dog ingen sammenhæng mellem, hvor ondt den ramte har, og hvor slem gigten er, når den vises under en røntgenundersøgelse.
Gigt kan ikke helbredes, men behandles
Desværre er det endnu ikke muligt at kurere gigt, men den rette behandling kan i mange tilfælde mindske symptomerne og hæmme sygdommens udvikling. Er du lige blevet diagnosticeret med gigt, har du sikkert mange spørgsmål, da du nu skal forholde dig til en helt ny situation, men heldigvis er der meget at gøre for at få det bedre.
Det bedste du selv kan gøre, er først og fremmest at dyrke motion, da motion er godt mod slidgigt i alle grader. Ved at dyrke motion vil du styrke musklerne omkring leddene, som er ramt, og desuden vil den fysiske aktivitet også være med til at mindske smerterne og øge leddenes funktion. Ud over motion kan fysioterapi, ergoterapi og lignende også være en rigtig god idé.
Medicinsk behandling
Der findes et hav af forskellige gigtformer, som alle behandles forskelligt, da den medicinske behandling afhænger af den konkrete sygdom samt dens sværhedsgrad. Generelle smerter kan lindres ved brug af svage smertestillende midler som eksempelvis paracetamol eller creme, som bruges lokalt over leddet.
Et godt eksempel på et produkt, som du kan købe i håndkøb uden recept, er Glucosamin Copyfarm, som anvendes til at lindre lette til moderate gigtsymptomer. Glucosamin er et stof, som er dannet ud fra sukkerarter og aminosyrer, der forekommer naturligt i kroppen, og hjælper med at bremse nedbrydningen af brusk i leddene. Dette bidrager til mindskede smerter og bedre mobilitet i leddene.