Fra næste år i 2021 bliver dit NemID-papnøglekort afløst af en ny digital løsning, som allerede bruges af over 1,8 millioner danskere.
Er du endnu ikke kommet i gang med den nye nøgleapp, bør du læse videre. NemID nøgleappen vil nemlig være med til at gøre det hele lidt lettere for dig.
Kun få har taget den nye App i brug
På nuværende tidspunkt er det kun 30% af alle danskere over 50 år, som bruger NemID’s nye nøgleapp, og derfor er der stor sandsynlighed for, at du heller ikke er begyndt at bruge den endnu, men det er faktisk dumt, for appen er både nem og mere sikker at bruge.
Desuden viser en måling blandt appens brugere også, at hele 98% er tilfredse med den.
Nyt NemID
Papnøglekortet bliver udfaset fra 2021, og dette sker bl.a. på baggrund af, at kriminelle har kunnet franarre koder fra kortet, for så at tømme vedkommendes bankkonto, og det bliver sværere med den nye app samt en kodeviser, som er på størrelse med en USB-nøgle med engangsnøgler, som bliver vist, når du har brug for at logge ind.
Bruger du disse fremadrettet, vil det altså øge din sikkerhed, og på samme tid vil du aldrig længere løbe tør for nøgler.
Desuden ændrer NemID også navn til MitID.
Sådan installerer du den nye nøgle-app
Den nye app kan hentes ganske gratis, uanset om du har en tablet eller smartphone. Følg blot nedstående instrukser:
- Start med at hente appen i Google Play Store eller App Store.
- Log på appen med dit NemID.
- Accepter appens betingelser og vilkår.
- Vent en time.
- Log på appen med NemID igen, når den er klar efter en time.
- Vælg en firecifret kode som du fremover skal bruge til login.