Palau

Drømmer du om at tage på eventyr langt væk? Så bør du overveje Mikronesien

af Redaktionen
3. februar 2020
Kommentarer 0

Elsker du at rejse ud på længere ture og se verden? Og har du heller ikke oplevet den lille ø-stat Mikronesien? Så bør du kraftigt overveje at tage dertil.
Bliv klogere på hvorfor i artiklen nedenunder.

Den ukendte øgruppe

Den lille øgruppe Mikronesien ligger i Oceanien tæt på Phillipinerne og omfatter bl.a. østaterne Nauru, Palau, Guam, Nordmarianerne og Marshalløerne.
Faktisk er Mikronesien en af de tre øgrupper, som alle øer i Stillehavet opdeles i, hvor de andre er Melanesien og Polynesien, som du helt sikkert har hørt om før.
Denne øgruppe omfatter i alt over 2000 meget små øer, som i alt udgør et landareal, som svarer til et areal på størrelse med Lolland-Falster.
De fleste af øerne som findes i Mikronesien er selvstændige, herunder bl.a. Palau og Marshalløerne, mens nogle, fx Guam og Nordmarianerne, fortsat er tæt knyttede til USA, idet at de har lokalt selvstyre under USA.
Mange kender faktisk slet ikke til øgruppen, som man desuden også kun kan flyve til fra meget få lufthavne i verden, og netop derfor er disse øer altså stadig ikke særlig turistede.

Fantastisk klima og masser af naturoplevelser

Havdyr

Alle øer i Mikronesien har tropisk klima, og her er især den lille østat Palau værd at besøge, hvis du er vild med natur, da den er verdenskendt for sin marine biodiversitet og for deres overflod af store flokke af havdyr som fx stimer af mantarays og forskellige hajarter.
Derudover byder de tropiske temperaturer i havet også på nogle af verdens smukkeste koralreve, som rejser sig hele nye fra dybden og op til få centimeter under havoverfladen.
Er du til dykning, er denne destination altså et drømmested for dig. Ønsker du at opleve et af Palaus mest fantastiske og magiske steder at dykke, eller snorkle er Blue Corner, som er kendt for sin store overflod af rev og undervandsliv, virkelig værd at besøge.
Ud over dykning er der også gode muligheder for snorkling i den berømte Jellyfish Lake, som er et område fyldt med millioner af ufarlige gopler, som du kan svømme i blandt – eller også kan du tage på tur over havoverfladen i en havkajak rundt mellem de mange smukke atoller som Palau består af.

Bedste tidspunkt at tage af sted

Hytte

Er du også blevet forelsket i den lille øgruppe Mikronesien, og ønsker du at vide, hvornår det bedste tidspunkt er at tage af sted? Så er den gode nyhed, at Palau næsten har samme gennemsnitstemperatur på 28-29 grader hele året rundt grundet øernes beliggenhed.
Dog regner det en del mere i regnperioden fra juni-juli måned, og netop derfor er det en god idé at tage dertil fra februar til maj eller igen i august.
Vær dog opmærksom på at turen til eksempelvis Palau i Mikronesien vil tage op til to døgn, som kræver op til flere forskellige mellemlandinger, som du som senior bør gøre op med dig selv, om du kan klare før du bestiller flybilletterne.

God tur!