Senior Interrail

Derfor er interrail en fantastisk måde at opleve verden på

af Redaktionen
3. januar 2020
Kommentarer 0

Interrail er en fantastisk oplevelse, da du får mulighed for at se et hav af forskellige europæiske rejsemål på én rejse. Og faktisk er denne rejseform blevet rigtig populær blandt seniorer.
Læs videre på artiklen og opdag hvorfor interrail er så vidunderlig, og find på samme tid også ud af hvordan du kommer ud over skinnerne i Europa.

Hvad er Interrail egentlig?

Tog

Interrail er en rejseform, hvor du med tog har muligheden for at rejse nemt og billigt rundt i Europa med tog.
Det eneste du skal gøre er at købe et Interrail Pass, før du tager afsted, og så kan du ellers rejse frit rundt med størstedelen af alle togselskaber i hele Europa, i den periode dit kort er aktivt.
Ønsker du at købe en billet, kan det gøres igennem udenlandske forhandlere på nettet samt hos DSB (https://www.dsb.dk/find-produkter-og-services/interrail2/).
Er du over 60 år er der særlige seniorpriser, og prisen afhænger af, hvor mange dage du skal rejse, og hvor længe du vil være væk.

Fordelene ved at vælge Interrail

Generelt er der rigtig mange fordele ved at vælge Interrail frem for andre rejsetyper.
For det første har du mulighed for at opleve mange flere lande, end du har på eksempelvis en charterrejse, da du selv vælger om du vil kombinere strand-, natur- eller storbyferie.
Derudover er det en oplagt mulighed for at møde andre rejsende og skabe nye venskaber og netværk.
Er du på udkig efter en rejse, som involverer mange forskellige lande, er Interrail også klart den billigste metode, da fly og bus til og fra forskellige destinationer hurtigt løber op.
Afslutningsvist er fleksibiliteten ved Interrail også værd at nævne, da du selv bestemmer hvor du vil hen, hvor længe du vil være væk, om du vil foretage ændringer under turen osv. Det hele er nemlig muligt.

Det bedste tidspunkt til Interrail

Forår i Paris

Langt de fleste af alle Interrail-rejsende rejser afsted om sommeren, når de har ferie, men dog er sommeren ikke nødvendigvis det bedste tidspunkt at tage af sted.
Togene i Europa er nemlig ofte meget fyldt i juni til august, så derfor er det bestemt en god idé at tage af sted i foråret eller efteråret i stedet.
Rejser du i disse sæsoner, vil du nemlig ofte få en bedre oplevelse ud af din tur, da vejret ikke er nær så ekstremt, når det kommer til varme, hvor det i Sydeuropa sagtens kan blive over 35 grader i sommerhalvåret, og på samme tid er storbyerne rundt om i Europa heller ikke nær så fyldt med turister.

Her skal du tage til

Europa

Som tidligere nævnt er en af de store fordele ved Interrail, at du frit kan vælge mellem et hav af forskellige destinationer.
Her vælger nogle at planlægge hele turen før afrejse, mens andre tager det, som det kommer og passer ind under selve rejsen. Valget er dit.
Dog er det en god idé, at du holder sig til én bestemt del af Europa, da du ellers vil komme til at tilbringe en stor del af tiden i et tog, i stedet for at have tid til at udforske de mange forskellige byer, du kommer til.
Et godt råd er derfor at vælge 3-7 destinationer i en bestemt region, hvis du er førstegangsrejsende, så du får en god første Interrailtur, og senere kan tage på en mere udfordrende tur, når du er mere erfaren som togrejsende.
Herunder har vi listet de bedste og mest oplagte destinationer i Central- og Vesteuropa:

  • Frankfurt
  • Bruxelles
  • Rotterdam
  • Hamborg
  • Berlin
  • München
  • Paris
  • Rom
  • Nice
  • Barcelona
  • Milano
  • Madrid
  • Marseille
  • Monaco

Rigtig god tur!