Er du også en af de 60 % af danskerne som synes, at klimaet er samfundets absolut vigtigste udfordring lige nu?
Så bør du læse denne artikel, der guider dig til at leve mere klimabevidst for at skåne miljøet mest muligt.
Den moderne verden skader vores miljø
Som senior er du selv fra en tid, hvor møbler blev købt og holdt et helt liv, tøj ikke blev smidt ud før det var helt slidt, ferien gik til en destination i Danmark og maden blev syltet, saltet eller henkogt for at holde sig længst tid.
Sådan var livet i gamle dage, da alle kendte til at hver øre blev vendt, og der blev sparet på alt.
Og dengang tænkte ingen, at det også var en god ting for miljøet. Men det var det, og denne levemåde kunne vi alle sammen tage ved lære af i dag.
Over halvdelen af al CO2-udledning er nemlig menneskeskabt, og størstedelen af denne forurening kommer fra private husholdninger. Op netop derfor er det vigtigt, at du begynder at tænke over, hvordan du lever for at skåne miljøet mest muligt.
Alt gør en forskel
Ønsker du som mange andre at tænke mere klimabevidst i din dagligdag, kommer vi herunder med 5 gode råd til, hvordan du får en mere klimavenlig hverdag.
Alt hjælper når det kommer til miljøet, og her er det vigtigt, at du finder ud af, hvad der giver mening for dig at spare på og gøre på nye og alternative måder. Det er nemlig svært at leve 100% klimabevidst, da vi alle har forskellige måder at leve vores liv på. Fokuser derfor på de punkter, hvor du kan gøre en forskel, og hjælp klimaet på den måde.
-
Tænk klimavenligt når du handler ind
Et sted hvor du kan spare en masse CO2-udledning, er ved at kigge på dine indkøb, når du handler ind til mad og andre nødvendigheder til husholdningen.
Her er det vigtigt, at du køber mest muligt lokalt og tænker grundigt over, om du virkelig har brug for de varer, som skal transporteres på tværs af jorden for at ende i dit køkken.
Derudover er det også en god idé at købe færre forarbejdede madvarer og skære ned på dit forbrug af kød. -
Vask dit tøj i koldere vand
Mange tror, at deres tøj bliver renere, jo højere temperaturer de vasker det på. Men dette er faktisk en skrøne. I dag er dit vaskepulver nemlig proppet med så mange enzymer, at dit tøj bliver mindst lige så rent ved en vask på 30 grader, og netop derfor bør du vaske dit tøj på lavere temperaturer.
-
Tænk på miljøet når du tilbereder din mad
Lader du ikke også ofte ovnen stå og varme op i en halv time for at sætte din mad ind i sølle fem minutter, for derefter blot at slukke for ovnen igen og lade eftervarmen sive ud i ingenting?
Bliv bedre til at bruge din brødrister, når du skal varme ting, som kun skal have kort tids varme, og gør det samme med din elkedel, når det kommer til grøntsager, som kun skal koges i kort tid.
Derudover er det også en god idé at tø frossen mad op i dit køleskab, dagen inden du skal bruge den, da frossen mads tilstand ofte vil køle dit køleskab så meget ned, at det vil stå slukket i flere timer. -
Sæt tid på dit bad
Var du klar over at der i minutter fosser ca. 10 liter vand ud af din bruser? Derfor er det en god idé, at du tager så korte bade som muligt. Her kan det evt. være en idé at sætte en timer på, som fortæller dig, at du bør være færdig efter fx 5 minutter.
-
Tjek din elektronik
Størstedelen af os har altid vores tv, mobiloplader, elkedel og andet elektronik sat i stikkontakten hele døgnet rundt, men faktisk er den bedste idé at tage al din elektronik ud af stikket, når du ikke bruger det. Selv om dine apparater står på standby, bruger de nemlig stadig 10% strøm, som kunne spares væk.