ældre der skal flytte

Vil du flytte til en mindre bolig? Disse 3 ting skal du overveje inden

af Redaktionen
30. maj 2022
Kommentarer 0

Er du pensionist? Eller er du ved at nærme dig pensionsalderen? Så er det ved at være et godt tidspunkt til at overveje, om den bolig du har nu, er den du skal blive boende i.

Mange pensionister og seniorer vælger at flytte fra deres nuværende bolig til en mindre. Det skyldes ofte, at pladsen er for stor eller der måske er for meget vedligeholdelse ved boligen. Går du også med tanker om at flytte til noget mindre, så er der flere ting, du skal overveje. Her kan du blive klogere på, hvad disse ting er.

Hvad har du/I råd til?

Det første du skal kigge på er din/jeres økonomi. Hvis du og din partner begge er folkepensionister, har I formentlig ikke den store formue, og det kan have stor betydning for, hvad I kan købe bolig for. Hvis I vil leje, skal I også se på huslejen samt forbrug, så det ikke overstiger jeres indkomst. Hvis I stadig arbejder, er det en god idé at vælge en bolig, hvis husleje/boligydelse er så tilpas lav, at I kan betale den med en pensionistindkomst. I skal selvfølgelig have en opsparing til enten indskud eller indbetaling til boligen, men derudover kan det være, at I er heldige at tjene penge på jeres nuværende bolig, når I får den solgt. Disse penge kan I så bruge på den nye bolig.

Hvor vil I bo?

At flytte er ikke noget, du bare lige gør. Det kræver længere tids overvejelser at hive sin tilværelse op med rod og flytte et andet sted hen. I bør derfor også grundigt undersøge, hvor I gerne vil bo. Er der nogle børn eller børnebørn I gerne vil være tæt på? Eller er I vilde med at bo der, hvor I bor nu? Find ud af, hvad jeres ønsker er, og om der er særlige forhold der skal tages stilling til ifm. den nye boligs beliggenhed.

Tænk over, hvad du vil have med dig

Når du gerne vil flytte fra et stort hus til et mindre, eller måske en lille lejlighed, er der selvsagt ikke plads til alle dine møbler og nips, som du har akkumuleret gennem årene. Derfor skal du gå alle dine ting igennem for at finde frem til, hvilke ting der betyder mest for dig. De ting der betyder mest, tager du selvfølgelig med dig. Resten kan du give væk, sælge eller smid ud. Her handler det om at sortere med hård hånd, da du ellers risikerer at have for meget med i din nye bolig.

Salg af din nuværende bolig

ældre par med byggesagkyndigHar du/I besluttet jer for at flytte, bør I som udgangspunkt sætte huset til salg først, inden I finder noget andet. Det kan nemlig hurtigt være tidskrævende at sætte en bolig til salg. Du skal bl.a. have styr på at få udarbejdet en tilstandsrapport for boligen, samt en elinstallationsrapport. Er din bolig ikke energimærket, skal du også have dette. Alle disse dokumenter skal du have styr på, når boligen skal sælges. Det er derfor en god idé at have det fulde overblik over boligsalget, inden I kigger efter anden bolig.

Inden boligen sættes til salg bør I ligeledes tænke over, om I har mulighed for at bo et midlertidigt sted. Bliver boligen solgt hurtigt uden en ny bolig på hånden vil I dermed stadig have et sted at være, indtil I finder den helt rette bolig.