Har du hørt om Google Home?
Så bør du læse denne artikel, som vil give dig et indblik i, hvorfor stemmestyring af dit hjem gør dit liv lettere som senior.
Hvad er Google Home egentlig?
Google Home er en lille højtaler, som du kan kommunikere med og som findes i to forskellige udgaver; den store model Google Home og den lille model Google Nest Mini.
Når Google Home er blevet installeret i dit hjem, kan du bl.a. bede den lille højtaler om at spille radio, give dig oplysninger om trafikken eller om vejret, indstille en timer og meget mere.
Derudover kan du også aktivere Google Assistent, som gøres ved at sige ”OK Google” eller ”Hey Google”. Når enheden er aktiveret, vil et par lamper øverst lyse op, og så kan du få den til at hjælpe dig med endnu flere ting.
Nu kan du nemlig få enheden til at styre dine ting i hjemme via din stemme. Eksempelvis kan du bede den om at tænde din kaffemaskine, skrue ned for varmen på din radiator, tilføje ”sukker” til din indkøbsliste eller rulle dit soveværelsesgardin op.
De to enheder ligner hinanden, og er næsten ens ud over størrelsen, men dog skulle den lille Nest have bedre lyd, og derudover kan denne også hænges op på din væg, da der er hul bag på den.
Giver ældre flere muligheder
Stemmestyring af dit hjem igennem Google Home er oplagt til seniorer, – og især dem der måske har et ønske om at kunne tilkalde assistance, eller er besværet med nedsat funktionsevne.
Stemmestyring gør nemlig hverdagen langt nemmere og giver flere muligheder for ældre, som de måske ellers ville have været afskåret fra.
Danmark er det andet land i Europa, der samarbejder med Google, når det kommer til stemmestyrede ting i hjemmet hos ældre.
Først var det Holland, som afprøvede stemmestyringen, og her viste det sig, at denne form for hjælp virkelig passer godt til seniorer, da det viser sig, at de er hurtige til at tage teknologien til sig.
En lille pris for en stor hjælp
Google Home koster under 1000 kroner, og derudover er det vigtigt, at de ting du ønsker at få styret via din stemme er kompatible.
Dog er mange produkter i dag allerede indrettet, så de kan styres via programmer som Google Home. Dette indebærer bl.a. aktivitetsure, vandmåler, højtalere, lyspærer og høreapparater.
Det er dog anbefalelsesværdigt, at du tager ét skridt ad gangen, for at se om det virker for dig, da det er bedst at du bliver fortrolig med din nye teknologi i dit hjem, før du tager valget om at skifte alle ting ud i dit hjem.
Dog har flere undersøgelser vist at størstedelen af alle seniorer, som har prøvet dette produkt, har været udelukkende positive omkring det, og ser det som en stor hjælp i hverdagen.