installation af varmepumpe

Overvejer du at skifte til en varmepumpe?

af Redaktionen
13. juni 2022
Kommentarer 0

I takt med de stigende naturgaspriser, har du måske overvejet at skifte over til en anden varmekilde såsom en varmepumpe. Udover at varmepumpen sparer dig for en masse penge på sigt, vil en installation af varmepumpe gavne miljøet, da den udleder langt mindre CO2 end varmekilder med olie og naturgas. Indeklimaet forbedres ligeså, hvilket har en positiv effekt på allergikere. Varmepumper kan ligeledes installeres i sommerhuse, så hvis du er sommerhusejer, kan du med fordel vælge en grønnere løsning. Alt i alt er varmepumpen en sikker investering, som kræver minimal vedligeholdelse, og så holder den mange år frem i tiden.

Tre typer af varmepumper

Der findes tre typer varmepumper. Fælles er, at de alle er energibesparende, miljøvenlige og effektive opvarmningsformer. Men alt efter hvilken bolig du har, og hvilken varmekilde du skifter fra, er der forskel på effekten af de tre typer varmepumper.

Luft til luft

En luft til luft varmepumpe udnytter luften udendørs til at opvarme boligen ved at trække luften ind, opvarme den og blæse den ind i huset. Denne type varmepumpe er den billigste at anskaffe, og er et glimrende alternativ dig med en mindre bolig, som ønsker en grønnere varmekilde. Luft til luft varmepumper er særligt velegnede til opvarmning af store sammenhængende rum, hvilket gør dem egnede til sommerhuse og boliger af mindre størrelser. Luft til luft varmepumpen kan ikke varme brugsvand op, og har samtidig end kortere levetid end jordvarme og luft til vand varmepumpen.

Luft til vand

Hvis din bolig har et vandbårent system, er luft til vand varmepumpen en ideel løsning. Varmepumpen udnytter varmen fra luften i boligen og udendørs, som føres videre til boligens vandbårne system. En luft til vand varmepumpe er billigere at installere end jordvarme, og samtidig udnyttes energien bedre end ved en luft til luft varmepumpe.
Det anbefales ikke at investere i en luft til vand varmepumpe, hvis ikke dit hus er isoleret ordentligt. Vandets fremløbstemperatur skal have den rette temperatur, og den påvirkes ved dårlig isolering. Hvis du har fjernvarme, kan det heller ikke betale sig at investere i en luft til vand varmepumpe.

Jordvarme

En jordvarmepumpe udnytter jordens varme via nedgravede slanger, som sender energien videre via frostsikker væske til varmepumpen. Det er en effektiv varmekilde, idet at jorden indeholder en stabil varme året rundt sammenlignet med udeluften, som bruges i de andre typer varmepumper. Det er dyrest at få anlagt jordvarme, men til gengæld er den mest effektiv, og kan på lang sigt spare dig for flest penge. Det er omstændigt at installere anlægget, da det kræver meget plads, og hele haven skal graves op. Der skal regnes med et jordareal på 3-4 kvadratmeget pr. kvadratmeter boligareal.

installation af varmepumpe

Montering og installation af varmepumpe

Varmepumpeanlægget fylder maksimalt det samme som et køleskab, hvilket gør det velegnet for de fleste husejere såvel som sommerhusejere. Hvis du har hænderne skruet godt på, kan du selv stå for placeringen af ude- og indedelen af anlægget. Det kræver dog en autoriseret elinstallatør til at montere og installere luft til vand varmepumpen. Det er en god ide at overveje placeringen af varmepumpen for ikke at genere naboer, da udedelen kan støje en smule. Vælger du jordvarme er anlægget 100 % støjfrit. Installation og montering tager typisk et par dage, og du skal selv sørge for klargøring af området, hvor varmepumpen skal placeres. Hvis du er meget kuldskær, kan du med fordel få installeret din varmepumpe i sommerhalvåret, da boligen ikke opvarmes, før installationen er færdig.