Moden hud har ofte brug for mere pleje end en yngre hud. Det skyldes, at kollagenproduktionen falder, vandet i cellerne bliver mindre, og fedtlaget forsvinder, i takt med at vi bliver ældre.
Det resulterer i, at huden bliver slappere, tyndere og mere tør. Derudover begynder pigmentforandringerne og rynkerne at blive mere fremtrædende.
En moden hud har derfor brug for en hudpleje med nogle gode anti-age ingredienser, der virker fugtgivende, udglattende, opstrammende og fornyende på huden.
Vil du også gerne have nogle gode anti-age hudplejeprodukter på din badeværelseshylde med ingredienser, der rent faktisk virker, men er du i tvivl om, hvad du skal gå efter? Vi giver dig her en liste over anti-age ingredienser, som kan være gode at gå efter i din hudpleje.
6 gode anti-age ingredienser
Herunder kan du læse om de anti-age ingredienser, der har en dokumenteret effekt, og som kan gøre en forskel for din hud.
Retinol (A-vitamin)
Retinol kaldes også i daglig tale for A-vitamin, og er en af de første ingredienser med en dokumenteret anti-age effekt. A-vitamin bidrager til cellefornyelsen og øger indholdet af kollagen i huden, hvilket gør huden fastere og mere elastisk.
Peptider
Peptider er en anden anti-age ingrediens, som også har en særlig effektiv virkning på rynker. Peptider er signalstoffer, der bidrager til kollagenproduktionen.
I hudpleje hjælper de således med at stimulere huden, så huden producerer ny kollagen, der kan være med til at reducere rynker og gøre huden mere spændstig.
Antioxidanter
Antioxidanter bliver også brugt i mange anti-age hudplejeprodukter. Det skyldes, at antioxidanter beskytter kroppens celler mod nedbrydning. De frie radikaler i kroppen, som blandt andet øges af stress, alkoholindtagelse, forurening og solens UV-stråler nedbryder hudens celler, hvilket blandt andet medfører, at huden bliver tør og får rynker.
Antioxidanter beskytter således hudens celler mod oxidativt stress, som opstår af de frie radikaler, og styrker dermed huden. Af gode antioxidanter til anti-age pleje kan blandt andet nævnes vitamin C og vitamin E.
Hyaluronsyre
Hyaluronsyre er et molekyle, som findes naturligt i kroppen, og som hjælper med at binde vand i huden. Hyaluronsyre er dermed yderst fugtgivende, og hjælper med at gøre huden gennemfugtet, fastere og finere.
Hudens fugtindhold falder, i takt med at vi bliver ældre. Derfor er hyaluronsyre en effektiv ingrediens, som bruges i mange anti-age hudplejeprodukter.
Niacinamid
Niacinamid er et B3-vitamin, der virker mod rigtig mange hudproblemer, herunder blandt andet rødme, forstørrede porer, tørhed, akne og rynker. Niacinamid hjælper med at berolige huden, mindske irritation og bevare fugten. Derudover hjælper den med at genopbygge hudens smidighed og øger elasticiteten i huden, så huden fremstår finere.
Stamceller
Den sidste anti-age ingrediens vi vil nævne her, er stamceller. I hudpleje og kosmetik bruges naturligvis stamceller fra planter og ikke fra mennesker. Stamceller hjælper med at genopbygge huden og bidrager til et øget indhold af kollagen, hyaluronsyre og elastin i huden.
Der har tidligere været lidt diskussion om, hvorvidt stamceller rent faktisk virker og har den ønskede anti-age effekt, men flere og flere producenter vælger at bruge ingrediensen i deres anti-age pleje.
Find din anti-age hudpleje hos Ecooking
Der er efterhånden kommet flere og flere mærker, der laver anti-age hudpleje med de gode anti-age ingredienser, som vi har nævnt ovenfor. En af disse mærker er blandt andet Ecooking. Ecooking har lavet en 50+ hudplejeserie til personer, som er rundet 50, og som består af renseskum, serum, ansigtsolie, dagcreme og natcreme.
Hudplejeserien indeholder en række gode anti-age ingredienser, såsom hyaluronsyre, plantestamceller, niacinamid og E-vitamin, der hjælper med at opstramme huden, give huden fugt samt reducere linjer og rynker. Eccokings 50+ hudplejeserie er desuden vegansk, fri for parfume og AllergyCertified. Hudplejeserien er således perfekt til moden og sart hud.