moden-kvinde-kigger-sig-i-spejl

Sådan skal du pleje moden hud

af Redaktionen
31. marts 2020
Kommentarer 0

Der er god grund til at pleje sin hud, uanset hvilken alder man er i, da huden har brug for pleje og beskyttelse uanset om man er i 20’erne eller over de 50 og 60 år.

Ofte er det dog forskelligt, hvilken type pleje din hud har brug for, når du er i 20’erne, og når du er 50+. Derfor kan det også være en god idé at undersøge lidt nærmere, hvilket behov din hud har, når du er 50+ og tilpasse din hudpleje derefter.

Når du er over de 50 og 60 år, er du nemlig forbi overgangsalderen, og din hud er derfor mere krævende, og har brug for mere nærende hudpleje, end den havde, da du var i dine 20’ere. Her giver vi dig derfor et overblik over din huds tilstand, når du er 50+ samt gode råd til, hvordan du bør pleje moden hud.

Hudens tilstand i 50+

Når man når op over de 50 og 60 år, er man kommet igennem sin overgangsalder. Det betyder, at niveauet af østrogen i kroppen er faldet, hvilket påvirker dannelsen af kollagen, og gør, at din hud bliver mere tør og tynd. Hudens barriere er svækket, cellefornyelsen falder, og huden har svært ved at give tilstrækkeligt med fugt til sig selv, hvilket gør huden tør og dehydreret.

Derudover er der mindre vand i hudcellerne, og fedtlaget er så godt som væk fra hudens overflade. Huden i 50+ alderen er derfor mere tør og ikke nær så fyldig længere. I stedet er huden blevet mere slap, og der er dybe, synlige rynker i huden – særligt omkring munden, men også ved halsen og decolleté, hvor huden ofte er tyndere.

Pigmentforandringer og andre solskader i huden er desuden også blevet mere tydelige, og både pigmentpletter og eventuelle karsprængninger er blevet mere synlige i ansigtet. Huden virker desuden mere træt og trist at se på, og har mistet sin glød.

Hudpleje til moden hudpleje-af-moden-hud

Da moden hud er meget tør og dehydreret, og den ikke længere kan tilføre tilstrækkeligt med fugt til sig selv, er det vigtigt, at du benytter hudpleje, der i stedet kan give masser af fugt til din hud.

Det kan for eksempel være hudplejeprodukter med hyaluronsyre, der er fugtbindende eller glycerin, som også giver fugt til huden. Sørg desuden for at drikke masser af vand hver dag, da det også kan hjælpe på at holde dig selv og din hud hydreret.

Det kan desuden være en god idé at benytte sera med aktive ingredienser, der kan give optimal pleje af den modne hud. Her er særligt Vitamin A og C gode til at pleje moden hud, da Vitamin A hjælper med at mindske rynkerne i huden, mens Vitamin C giver en mere klar hudtone og reducerer pigmentpletterne på huden.

Rudolph Care har lavet en række skønne hudplejeprodukter til moden hud, herunder en fugtgivende ansigtscreme, som tilfører intensiv fugt til huden samt et fugtgivende serum, der giver fugt og pleje til huden med forskellige aktive ingredienser som hyaluronsyrer, æblestamcelleekstrakt og Vitamin A, C, E og K.

Begge disse hudplejeprodukter giver en optimal pleje af moden hud, så du kan blive den bedste udgave af dig selv.