kvinde-doejer-med-forstoppelse

Derfor får du forstoppelse, og sådan behandler du det

af Redaktionen
30. marts 2020
Kommentarer 0

Forstoppelse er sjælden, træg og hård afføring. Når man har forstoppelse, har man problemer med at komme af med afføringen, og vil i mange tilfælde kun have afføring et par gange om ugen eller mindre.

Derudover er afføringen knoldet og hård og mange får en fornemmelse af ikke at kunne blive tømt ordentligt, når de er på toilettet.

Forstoppelse kan både være meget ubehageligt og smertefuldt og er et omfattende problem hos særligt ældre. Der kan være mange forskellige årsager til, at man får forstoppelse og hård afføring. Herunder kan du blive klogere på de forskellige årsager, samt hvordan du behandler forstoppelse.

Årsager til forstoppelse

De typiske årsager til forstoppelse er for lidt motion, fiberfattig kost, for lidt væskeindtagelse, ændrede madvaner, uregelmæssige toiletvaner eller udsættelse af toiletbesøg og irritabel tarm.

Hvis ikke du får tilstrækkeligt med fibre i din kost, du ikke drikker nok vand, får nok motion og du holder dig og ikke går på toilettet, når behovet melder sig, kan du altså risikere at få forstoppelse.

Forstoppelse kan dog også skyldes en række sygdomme som sukkersyge, lavt stofskifte, kræft, lidelser i endetarmsområdet som hæmorider eller revner, tarmsygdomme og psykiske lidelser som for eksempel depression.

Derudover kan forstoppelse også skyldes behandling med medicin, herunder mildt smertestillende medicin og stærkere smertestillende medicin som morfin, kvalmestillende medicin, vanddrivende medicin og jerntabletter.

I nogle tilfælde opstår forstoppelse dog også, uden at man kan finde en egentlig årsag til det, men for mange ældre er årsagen til forstoppelse, at de ikke drikker tilstrækkeligt med væske og ikke er nok fysisk aktive.

vand-og-frugt-mod-forstoppelse

Behandling af forstoppelse

Der er flere måder, hvorpå du kan behandle din forstoppelse. Hvis din forstoppelse skyldes din livsstil, og du ikke drikker nok vand og får tilstrækkeligt med fiber i din kost, kan det være en god idé at starte her med at afhjælpe forstoppelsen.

Sørg for at drikke rigeligt med væske og gerne 1½ liter om dagen, da væsken hjælper med at blødgøre indholdet i tarmene. Derudover bør du spise mad, der har et højt fiberindhold som grøntsager, groft brød og frugt, og sørge for at spise små, regelmæssige måltider flere gange om dagen.

For at afhjælpe forstoppelse er det desuden vigtigt at du sørger for at bevæge dig og være fysisk aktiv regelmæssigt, samt at du går på toilettet regelmæssigt, når du har behov for det og ikke udskyder toiletbesøget.

Hvis din forstoppelse skyldes medicin, kan det desuden være en idé at gå til lægen for at høre om mulighederne for at få reguleret medicinen eller få et andet præparat, som ikke giver dig forstoppelse.

Hvis det ikke hjælper at lægge livsstilen om, kan det endelig også være en mulighed at benytte afføringsmidler, der kan hjælpe med at blødgøre afføringen. Der findes mange forskellige afføringsmidler på markedet og en af dem er Microlax.

Microlax er et håndkøbslægemiddel og et lavement, der kan anvendes mod forstoppelse og oppustet mave. Rektalvæsken gør afføringen mere blød, og hjælper med at give dig en kontrolleret afføring kort tid efter brug. Denne er et rigtig godt valg, hvis du døjer med forstoppelse, og har brug for et skånsomt og smertefrit middel, der kan afhjælpe forstoppelsen.