Gin har været en kendt drink siden 1600-tallet, men inden for de seneste par år er der opstået en særdeles stor kærlighed til den klare, alkoholiske drik. Om det er den behagelige og aromatiske smag af grannåle eller de ”sundhedsfremmende egenskaber” der ligger til grund for ginnens popularitet vides ikke.
Ikke desto mindre er gin en god drik at drikke – både alene eller sammen med andre i festligt selskab. Hvis du mangler en god grund til at drikke mere gin, har vi samlet hele 4 gode grunde til, at du bør drikke mere af den forfriskende alkohol.
Godt for huden
Generelt er alkohol ikke den bedste kur mod tør og/eller aldrende hud, da alkohol er kendt for at udtørre huden. Men en gang imellem kan det være rart at slå benene op i lænestolen og nyde tilværelsen med en lækker gin og tonic, og hvorfor så ikke gøre det med en drink som holder huden sund? Grunden til dette er, at gin er lavet på enebær, som indeholder antioxidanter. Antioxidanter er med til at regenerere huden, hvilket kan modvirke tørhed.
Godt mod ømme led
Som ældre pensionist kan det ofte ske, at leddene er begyndt at give sig og måske gøre lidt ondt. Oplever du problemer med ømme led, kan du snuppe et glas gin. Du kan også prøve med rosiner i ginnen og se, om det virker på dig. Vær opmærksom på ikke at indtage gin eller andet alkohol, hvis du indtager medicin mod gigt eller ledsmerter.
Godt for figuren
Hvis du er en af de ældre, som gerne vil holde sig fit for fight, og måske undgår alkohol, så får du her en glædelig nyhed. Gin er nemlig en af de drinks som indeholder færrest kalorier sammenlignet med mange andre. På en enkelt genstand gin vil du få ca. 97 kcal. Så vil du synde med en lækker drink, så er gin det rette valg.
Slip af med hosten
Måske kender du til det at få en god gang rom- eller rødvinstoddy, hvis du er småforkølet og har ondt i halsen. Men faktisk kan en gin være et endnu bedre valg, hvis du hoster. For hvis du gerne vil have lidt at varme dig på, og du gerne vil drikke alkohol, så er gin det bedste valg. Selvom det på ingen måde er en mirakelkur, så siges det, at de essentielle olier i ginnen kan hjælpe mod hosten.
Endvidere er gin berygtet for sine helbredende egenskaber, da den i tidernes morgen blev brugt som medicin. Nu om dage antages det også, at gin er godt til at beskytte dig mod hjerte-kar-sygdomme, fordi det indeholder flavonoider.
Alt med måde
Selvom ovenstående grunde er gode, hvis du lige mangler en anden undskyldning for at drikke gin end blot ”gin smager godt”, så er det ikke ensbetydende med, at du skal røve den næste gin bar for alle de våde sager, du kan finde. Gin er og smager godt, men du bør drikke det med måde. Der er ingen mirakelkur mod snue, ledsmerter eller rynker. Til gengæld kan gin hjælpe dig med at blive gladere og til at nyde tilværelsen lidt mere.