Seniormand og seniorkvinde julehygger

6 gode idéer til julehygge og juleaktiviteter

af Redaktionen
23. november 2022
Kommentarer 0

Julen er hjerternes fest og en festlig højtid med masser af hyggelige traditioner. Selvom du måske allerede så småt er i gang med at tænke på at købe årets julegaver, er det vigtigt, at du også bruger julen på at slappe af og nyde alle de andre juletraditioner.

Julegaveræset er noget, som virkelig kan gøre julen stressende. Derfor kan det også være en god idé at få klaret julegaveshoppingen i god tid, så du kan bruge den resterende tid på at julehygge og nyde de forskellige juletraditioner.

Herunder giver vi dig gode råd til, hvordan du kan få dig en stille og rolig december måned med masser af julehygge for både dig selv og sammen med din familie.

Hold julefrokost med familie og venner

Julefrokosten er en af julens traditioner, som rigtig mange vælger at holde fast i. Det kan da også være rigtig hyggeligt at samles omkring god mad og hygge. Invitér dine børn, søskende eller nærmeste venner over til en god julefrokost med alt, hvad der hører sig til.

Servér for eksempel varm leverpostej, bacon, æg, sild, fiskefilet, flæskesteg, og hvad du ellers synes. Husk også drikkelse til maden. Her kan du for eksempel servere øl, snaps eller gin, alt efter hvad dine gæster er til.

Saml familien til julebagning

Julebagning er også en af julens særligt hyggelige traditioner, som hele familien kan samles omkring. Har du børnebørn, kan julebagningen være en god aktivitet at lave sammen med dem. Bag for eksempel brunkager, pebernødder, jødekager, vaniljekranse, klejner eller finskbrød.

Udover julebagning kan du også lave konfekt sammen med dine børnebørn. Mange børn vil synes, at det er sjovt og hyggeligt at lave små figurer i marcipan, og det kan derfor være en rigtig god julehyggeaktivitet også.

Julebagning - seniorkvinde og pige

Se julefilm eller læs en god bog

I julen bliver der ofte vist et hav af forskellige julefilm i TV’et, og på diverse streamingtjenester findes der også en masse hyggelige julefilm. Hvis du gerne vil julehygge, kan du med fordel se nogle af dine yndlingsjulefilm.

Er du ikke så meget til film, kan du også vælge at finde nogle af dine yndlingsbøger frem og læse dem, mens du sidder tilbagelænet i din lænestol med et varmt tæppe over dig og en kop te, kaffe eller kakao.

Gå en tur i sneen

En hvid jul er en sjældenhed, men nogle gange kan vi være heldige at få sne i løbet af december måned. Det kan være rigtig flot at se omgivelserne dækket af fløjlsblød sne. Gør dig selv den tjeneste at gå en tur i det snefyldte landskab og nyd roen og den hvide sne, når den endelig er der.

Pynt op til jul

Vil du gerne rigtig i julestemning, kan det være en god idé at pynte op til jul. Julepynt er både flot og hyggeligt, og kan være med til at bringe én i rigtigt julehumør. Hvor meget du pynter op er naturligvis helt op til dig. Der er ingen der siger, at hele huset skal være fyldt med julepynt. Nogle få julenisser og en fin lyskæde kan være rigtig fint, hvis du blot ønsker en smule julepynt.

Tag på julemarked

En anden hyggelig juleaktivitet er julemarkeder. Julemarkeder er hyggelige og de perfekte steder, hvis du vil fyldes med masser er julestemning. Tag afsted med din udkårne eller dine børn og børnebørn, og gå på opdagelse i de mange fine ting du kan købe på julemarkedet. Måske finder du noget nyt julepynt eller en god gløgg, som du kan nyde i juledagene.