skorstensfejer

Sådan kan du vedligeholde din skorsten

af Redaktionen
19. juni 2023
Kommentarer 0

En brændeovn er rigtig hyggelig at have i hjemmet. Den giver hygge og god varme i hele rummet.

Men selvom den er ganske hyggelig, så kræver en tilhørende skorsten også lidt regelmæssig vedligeholdelse, hvis den fortsat skal fungere optimalt og leve op til sikkerhedsforanstaltningerne.

Er du i tvivl om, hvordan du bedst vedligeholder din skorsten, kan du her blive klogere.

Få renset din skorsten

Du kan måske ikke lige se det med det blotte øje, men indeni skorstenen ophober der sig løbende sod og sodrester i skorstenen. Dette kan være med til at øge risikoen for skorstensbrand, samtidig med at det er med til at forringe skorstenens ydeevne og levetid. Derfor er det ekstremt vigtigt, at din skorsten bliver renset mindst én gang om året af en skorstensfejer. Du må ikke selv begynde at rengøre skorstenen, så derfor skal du få fat på en professionel. Når skorstensfejeren renser din skorsten, fjerner han ophobet sod og andet snavs, der har sat sig på indersiden af skorstenen. Han vil samtidig kunne se, om skorstenen er i stykker.

Inspicer skorstenen

Når du nu alligevel har skorstensfejeren ude og rengøre din skorsten, kan du lige så godt få ham til at lave en inspektion af skorstenen. Dette bør du få gjort en gang om året. Inspektionen kan være afgørende for, om skorstenen stadig fungerer optimalt, eller om der er skader. I så fald vil disse blive opdaget af skorstensfejeren. Den årlige inspektion kan være med til at forhindre brand, utætheder eller andre skader, der kan påvirke skorstenen og potentielt føre til brand.

Tjek op på skorstenshætten

Har du en skorstenshætte, som du helt klart bør have, skal du også sikre dig, at denne er intakt og ikke er fyldt med blade eller snavs.

Læs miljøstyrelsen regler

Er du i tvivl om, hvordan reglerne er inden for skorstene, kan det være en god idé at læse reglerne på miljøstyrelsens hjemmeside. Her kan du blive klogere på, hvilke regler der gælder for skorstene og rengøring af disse.

Det vigtigste med skorstene er, at du sørger for grundig vedligeholdelse, og dermed at skorstenen er ren og fri fra sod og/eller andre blokeringer. Så er du med til at mindske forurening samt minimere risikoen for skorstensbrand.

Vedligeholdelse af brændeovnen eller pejsen

mand ved brændeovnI forlængelse af, at du skal vedligeholde din skorsten, skal du selvfølgelig også vedligeholde din brændeovn/pejs.

Her skal du bl.a. fjerne aske fra brændeovnen/pejseindsatsen, så det ikke samler sig til en stor bunke. Dette gør du bedst, når ovnen er kold og i de måneder, hvor du alligevel ikke skal bruge den, eks. om sommeren.

Hvis du oplever, at glasset er sodet til, skal du være opmærksom på, hvordan du fyrer. Det er nemlig et tegn på, at du ikke har fyret korrekt. Derfor bør du være opmærksom på ikke at fyre med fugtigt træ. Rens glasset på brændeovnen med en klud eller med et særligt rensemiddel til brændeovne.

Du bør også kigge på at skifte de forskellige pakninger til glasset og lågen ind imellem. Pakningernes funktion er bl.a. at holde tæt på varmen, og derfor er de vigtige at skifte indimellem.