Det kan være en udfordring og temmelig uoverskueligt at finde frem til, hvilken opvarmningsløsning, der er den bedste – netop fordi det afhænger rigtig meget af din boligs isolering, dine muligheder for tilslutning til fjernvarme eller naturgas samt dine egne ønsker, behov og økonomi.
Er det tid til at udskifte varmekilden i hjemmet, kan det derfor også være en god idé at kontakte en autoriseret VVS i Randers, der kan rådgive dig om de forskellige varmekilder og hjælpe dig med at finde og installere den rette varmeløsning til dit hjem.
Hvis du skal have en ny varmeløsning i dit hus, kan det dog være værd at overveje at skifte til en miljøvenlig varmekilde, da der ofte er mange penge at spare på varmeregningen med disse. Herunder har vi lavet en liste, der kan give dig et overblik over nogle af de mere miljøvenlige varmekilder der findes.
Miljøvenlige opvarmningsløsninger
Der findes mange forskellige typer varmeløsninger, der både er miljøvenlige og billige i drift. Her vil vi nævne særligt fire typer varmekilder, der kan være gode at overveje, hvis du står og skal finde en ny varmeløsning til dit hjem.
Naturgas
Et naturgasfyr er ikke den mest miljøvenlige type varmekilde, men er dog alligevel mere miljøvenlig end et oliefyr. Naturgas er både forholdsvis billigt at anskaffe, og samtidig også både nemt og billigt i drift. Et naturgasfyr afbrænder naturgassen, som varmer brugsvand og vand til radiatorerne op. Naturgasfyret kræver ikke så meget vedligeholdelse udover et serviceeftersyn ca. hvert tredje år, men kræver dog mulighed for tilslutning til gasnettet.
Fjernvarme
Rigtig mange danskere har i dag fjernvarme i deres hjem, da det både er en billig og miljøvenlig opvarmningsløsning. Ligesom naturgas kræver fjernvarme tilslutning til et fjernvarmeværk, som leverer det opvarmede vand til radiatorer eller en varmeveksler. Da der er stor forskel på den årlige udgift, som de forskellige fjernvarmeværker tager i pris for fjernvarme, kan den årlige udgift både ligge i den billige og dyre ende. Fjernvarmeanlægget kræver også et serviceeftersyn ca. hvert andet år.
Træpillefyr
Et træpillefyr fungerer lidt på samme måde som et naturgasfyr, men i stedet for at afbrænde naturgas, er det træpiller, man fyrer med. Et træpillefyr er både billigt og nemt at installere, og er samtidig også billig i drift. Ligesom et naturgasfyr er et træpillefyr ikke den mest miljøvenlige løsning, men den er miljøvenlig i en vis grad og et godt alternativ til et oliefyr. I modsætning til de andre typer varmekilder kræver et træpillefyr lidt mere vedligeholdelse.
Luft til vand varmepumpe
En luft til vand varmepumpe er en af de mest miljøvenlige varmeløsninger. Den er billig i drift og nem at installere og montere på huset. En luft til vand varmepumpe leverer varme til opvarmning af brugsvand i varmtvandsbeholderen og til husets varmesystem ved at trække varmen ud af luften udefra gennem en ventilator og varmeveksler. En luft til vand varmepumpe kræver, at huset er isoleret godt, samt at der er plads til, at den kan installeres udenfor huset.
Ingen grund til udskiftning af oliefyret
I 2016 kom der nye regler i forbindelse med oliefyr som opvarmningskilde. Det betyder, at det ikke længere er tilladt at installere oliefyr i huse, hvor der er mulighed for naturgas eller fjernvarme. Har du et gammelt oliefyr derhjemme, som stadigvæk kører som det skal, behøver du dog ikke at udskifte det endnu.
Hvis det stadig kan betale sig økonomisk for dig at beholde dit oliefyr, og det fungerer fint som opvarmningskilde i dit hjem, kan du sagtens vente med at udskifte dit gamle oliefyr til det har udtjent sig efter nogle år. Derefter skal du udskifte det til en anden opvarmningsform, medmindre du ikke har mulighed for tilslutning til naturgasnetværket eller fjernvarmeværket i dit område.
I stedet for et nyt oliefyr, kan det dog være en god idé at overveje, om nogle af de ovenstående nævnte opvarmningskilder kan være den rette løsning for dig og dit hus, da de er bedre for miljøet end et oliefyr. Det kommer dog helt an på, hvordan dit hus er opbygget og isoleret, hvilket en VVS’er også vil kunne vejlede dig omkring, så du finder den helt rigtige varmeløsning til din bolig.