Når man bliver ældre, ændrer kravene til boligen sig typisk også. Måske har man ikke brug for så meget plads længere, eller måske har man brug for en bolig, hvor det er nemmere at navigere mellem de forskellige rum.
Selvom man måske er frisk og aktiv nu, er det ikke sikkert, at man er det om 5 eller 10 år. Overvejer du at flytte i en ny bolig, kan det derfor være, at du har behov for et hjem, som tager højde for dette.
Her kan en seniorbolig eller et seniorbofællesskab, hvor boligen er tilpasset et liv i den tredje alder, måske være en god boligløsning for dig.
Hvad er en seniorbolig og seniorboligfælleskab
En seniorbolig er en seniorvenlig bolig, der er egnet til beboelse af ældre personer. Det betyder, at boligen er indrettet og bygget, så den lever op til kravene omkring en god tilgængelighed i forhold til hverdagens aktiviteter.
Det kan for eksempel være, at der er elevator i bygningen, at der er en god rummelighed på badeværelset, eller at der er lave dørtrin i boligen, hvilket gør det nemmere at komme igennem de forskellige rum. En seniorbolig er dermed en privat ejerbolig eller lejebolig, som er tilpasset de behov man har til boligen som senior.
Et seniorbofællesskab giver, udover en privat seniorbolig, også adgang til fællesområder. Det betyder, at du har din egen private bolig med plads til privatliv, og samtidig har adgang til fællesområder, hvor du kan være en del af et fællesskab med de øvrige beboere.
I et seniorbofællesskab er der ofte regler i forhold til, at beboerne ikke må have hjemmeboende børn, eller at man skal være fyldt 50-55 år.
Overvej dine krav til en bolig i den tredje alder
Nyder du socialt samvær og fællesskab med andre, kan et bofællesskab være en god boligløsning. Her har du mulighed for at opbygge nye relationer og venskaber med dine naboer igennem forskellige fælles aktiviteter som fælles havedage eller fællesspisning.
Et seniorbofællesskab er ideelt til at forebygge ensomhed, og kan dermed også være en god boligløsning, hvis du bor alene og føler dig ensom.
Foretrækker du derimod at holde dig for dig selv, kan en seniorbolig måske være en god fremtidig bolig for dig. Her får du som nævnt din egen private bolig, der er tilpasset dine boligbehov i den tredje alder, men hvor du ikke er forpligtet til at være en del af noget fællesskab.
En seniorbolig eller et seniorbofællesskab er dog ikke de eneste ældrevenlige boligløsninger der findes. Der findes også mange andre ejerboliger, hvor der er få trapper og god rummelighed, som kan fungere som en fin fremtidig ældrebolig.
Er du på udkig efter en seniorvenlig ejerbolig, kan det være en mulighed at tage kontakt til en ejendomsmægler. En lokal ejendomsmægler i Ørsted kan hjælpe dig med at finde en god seniorvenlig bolig, hvis du ønsker at bo omkring Djursland eller Randers området.
Få hjælp til at sælge din nuværende bolig
Ønsker du at flytte i en seniorbolig, et seniorbofællesskab eller en anden ældrevenlig bolig, kan det være, at du først skal have solgt din nuværende bolig. At sælge et hus kan dog være en lang og besværlig proces, og det kan derfor være en god idé at få hjælp fra en professionel ejendomsmægler.
Denne ejendomsmægler i Ørsted kan hjælpe dig med at gøre din bolig salgsklar og sætte din bolig til salg. Ejendomsmægleren hjælper dig blandt andet med at få styr på alle vigtige dokumenter ved et hussalg, og tager sig blandt andet også af både salgsopstilling, markedsføring af boligen og arrangering af fremvisninger.
Med en dygtig og erfaren ejendomsmægler kan du dermed få hjælp til at få solgt din bolig trygt og sikkert, så du kan komme videre med dit liv og flytte ind i din nye seniorbolig.