Flere og flere danskere bliver på arbejdsmarkedet, selvom de kan gå på efterløn eller pension. Vores arbejde er en del af vores identitet, og derfor kan det også være svært at træffe et aktivt valg om, at stoppe på arbejdspladsen, så længe man føler sig frisk.
Den tredje alder bruges som en betegnelse for ”den sidste livsperiode” og dækker over perioden, hvor man holder op med at arbejde, til man holder op med at leve. Den tredje alder spænder altså over en lang periode – for nogen helt op til 30- 40 år. Hvorfor stoppe sin karriere blot fordi man når den tredje alder?
Efteruddannelse og kompetenceudvikling gennem hele livet
Vores samfund ændrer sig konstant. Den digitale udvikling ændrer sig konstant. Vores karriere ændrer sig år for år. I takt med, at der sker ændringer omkring os, er vi også nødt til at efteruddanne os og udvide vores kompetencer, hvis vi skal følge med udviklingen.
Det kan føles trygt og rart at blive siddende i den samme stilling, som man har haft de sidste 20-30 år, og udføre de samme arbejdsopgaver dag efter dag, år efter år. Med den fremgangsmåde bliver det også svært at skifte arbejdsplads, da man hurtigt bliver overhalet af yngre personer, der har taget en (efter-) uddannelse, kurser m.m.
Derfor er det en god idé at opsøge de muligheder, man har for kompetenceudvikling – også selvom man sidder trygt i sin stilling. Det er desuden også med til at holde hovedet og hjernen i gang, hvilket også vil gavne dig på sigt.
Overvejer du et karriereskifte?
Med et langt liv foran sig som senior, kan tanken om at stoppe med at arbejde være skræmmende. Hvad skal man så få tiden til at gå med? Derfor vælger mange at fortsætte sit arbejde – enten på sin arbejdsplads, hvis man kan få lov til at beholde sin stilling, eller ved at finde et nyt job, fx seniorjob, deltidsjob eller lignende.
Har du drømt om at være selvstændig kan det også være, at det er nu, du skal gå fra drøm til handling. Gør du det, skal du selvfølgelig gøre det klart for dig, hvad du gerne vil, hvor meget tid, du vil bruge på arbejde, hvad du selv kan håndtere, og hvad du skal betale andre for at gøre.
Som senior har man måske et ønske om ikke at arbejde fuld tid. Man drømmer i stedet om, selv at kunne styre sine arbejdstider, så man også har tid til at passe børnebørnene, tage på udflugter og så videre. Som selvstændig kan man i høj grad selv tilpasse sin arbejdsdag. Har man eksempelvis taget en hypnoseuddannelse for at kunne blive selvstændig hypnoterapeut, har man selv kontrol over, hvornår man har åbent for klienter.
Brug dine kompetencer
Det er ikke alle, der har mod på at tage en uddannelse i forbindelse med et karriereskifte. Det kan også være, at man vil udnytte de kompetencer, man allerede har fra sit arbejdsliv, eller at man vil puste mere liv i sin hobby. Det kan også være, at man ønsker at tilbyde sin hjælp som reservebedste, rengøringshjælp, hjælp til håndværksopgaver eller måske til havehjælp, hvis du har grønne fingre. Her findes der et stort udvalg af platforme, hvor man kan tilbyde sin hjælp gennem.